fbpx

Havetips::: Sådan dyrker du egne figner

Ficus carica

Hvis du drømmer om at være født under sydligere himmelstrøg, end her i Danmark, er der ikke noget som at kunne høste sine egne sydfrugter, der kan gøre dig glad i låget. Figner er en af dem, og dem kan du sagtens dyrke i din gene have, så kig med her:

Sådan dyrker du egne figner

I min egen have har jeg en mellemstort figentræ, som er det jeg har høstet fra, her på billedet. Træet er en Bornholmerfigen, som jeg plantede for ca. 5 år siden, og det er virkelig noget der kan sætte fut i mine middelhavs drømme, sådan at høste egne figner.

Træet er nu 4-5meter højt og producerer masser af lækre figner.

Mange tror af figner skal bo i varme lande med langt højere temperaturer end her i Danmark, og at de ikke tåler frost og sne.

Men den gode nyhed er at du sagtens kan dyrke dine egne figner, så længe du vælger den rigtige sort. I Danmark er der to sorter der kan gro på friland og klare mosten, og det er Bornholmer figen, Ficus carica ‘Smyrna’ og Røsnæs figen, ficus carica  ‘Røsnæs’.

Sådan dyrker du selv figen

Figen er en robust fætter der kan klare helt ned til 10 frostgarder, og trives bedst i en gruset, næringsfattig og kalkrig jord.

Planten kan godt lide at have det lunt og godt, så op af en varm syd- eller vestvendt mur, er en rigtig god placering. Vil du være sikker på at kunne høste modne frugter, skal du sørge for at de får masser af sol, og det kan du hjælpe dem med, ved at klippe lidt blade af planten, så der kommer masser af lys og luft til frugterne.

Ser du på figentræer rundt omkring i verden, står de ofte l en tør og til tider jammerlig jord, så figen tåler meget, og er ret nem at have med at gøre, så længe den har det godt og lunt.

Du kan også dyrke figen i drivhuset, eller i (store) krukker.

Dyrker du figen i krukker skal du huske at plante den om hvert 3 år, og du er den lejlighed også nødt til at beskære både plante og rødder.

figen i krukker

Dyrkning af figen i krukker, kan du, blandt mange andre ting, læse om i den nye bog Orangeriet fra Koustrup & Co

(Bonusinfo, hvis du skynder dig at bestille bogen, får du et gratis smukt botanisk print med i købet)

 

Rigtig god fornøjelse med dine sydfrugter

-og skøn weekend til dig

Kram

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

 

 

 

3 kommentarer til “Havetips::: Sådan dyrker du egne figner”

  1. Mogens Elgum

    God kort historie om danske figner.
    Husk at tilføje, at ved beskæring af træet siver der hvid saft ud, som i solskind giver udslæt på huden.
    Jeg har en 45 år gammelt bornholmer figen som saves ned hvert 5 år. Fuglene spiser de øverste frugter, myrre og bænkebiderne tager de nederste og jeg får resten og det er bare guf.

  2. Røsnæs figner er velegnet at dyrke i drivhus, men ikke på friland. Desuden har det vist sig at Røsnæs fignen er inficeret med Figen mosaik virus, hvilket gøre at man ikke bør plante den, men vælge en anden sort. Og dem er der flere af . Bl.a Brown Tyrkiet, Precose de Dalmatien, samt en masse varianter…

    Røsnæs fignen har desuden vist sig at være en variant af Precose de Dalmatien

  3. Røsnæs figner er velegnet at dyrke i drivhus, men ikke på friland. Desuden har det vist sig at Røsnæs fignen er inficeret med Figen mosaik virus, hvilket gøre at man ikke bør plante den, men vælge en anden sort. Og dem er der flere af . Bl.a Brown Tyrkiet, Precose de Dalmatien, samt en masse varianter…

    Røsnæs fignen har desuden vist sig at være en variant af Precose de Dalmatien og man har kun få år erfaring med den på friland, at man ikke kan måle dens hårdførhed.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.