fbpx

Havedesign::: Update på min indkørsel #2

(Og planteliste)

Wohooooo, så er vi i gang igen, og der sker ting og sager i indkørslen

Update på min indkørsel

Det har ikke været uden en vis skæren tænder, at projekt ny indkørsel her på matriklen, har ligget stille i flere uger. For mit kære gartnerteam har på uheldig vis, været udsat for både sygdom og familiære udfordringer, men heldigvis er de nu i gang igen.

Du får lige en lille update på det hele her:

 

Og så skal jeg lige understrege at jeg (desværre) ikke har FÅET de flotte sandsten, som det lyder som i videoen, men har KØBT dem og betalt en halv formue for dem hos sandstone.dk. Men edderlækre er de altså alligevel.

Havedesign

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg glæder mig som en tosset til at plante indkørslen til. Jeg har bestemt mig for  at prøve at holde mig på måtten og køre en stram farveskala i hvid og grøn, og beherske mig, og køre det rimeligt klassisk (Hej løftede øjenbryn!)

Jeg har siden jeg begyndte at interessere mig for havdesign, vidst at jeg ville have en indkørsel med opstammede tæer, klippede kuglebuksbom, og hvide hortensia, classic english style…

-og det er sådan det bliver. (-agtigt)

Men selvfølgelig har jeg tænkt at bløde det hele op ved at blande hvide stauder, græsser og bregner imellem de klippede kugler, til en skøn skovbundsagtig stemning. Lad os se om det lykkes.

Planteliste

Her kommer min planteliste:

Bedet er til halvskygge, der er sektioner med både mere og mindre skygge.

Langs hegnet planter jeg  opstammet oktoberkirsebær, prunus Automonalis, der kan finde på at blomstre midt om vinteren, og der skal de stå og sprede magi, og danne vægge på rummet. Under dem bruser en række af Hydrangea Anna Belle, med sine smukke hvide blomster,  der varer i noget der minder om en evighed. I bedet foran skal der stå grupper af kuglebuksbom, og med en skøn blanding af alle de her stauder, bregner og græsser:

 

  • Plettet Tvetand Lamium maculatum ‘White Nancy’
  • Kærmindesøster Brunnera macrophylla Mr Morse
  • Violfrøstjerne Thalicctrum delavayi `Album’
  • Hakonegræs Hakonechloa macra `Aureola´(albourea)
  • Skumblomst Tiarella cordifolia ‘Spring Symphony’
  • Fingerbøl Digitalis purpurea ´Dalmatian peach´ (Haha, ja, der faldt jeg for fristelsen og sneg lidt abrikos ind i bedet allligevel, couldn´t help it)
  • Sølvlys ( Cimicifuga ramose `Brunette`)
  • Lammeøre Stachys byzantina ‘Silver Carpet’.
  • Stjerneskærm Astrantia major star of a billion
  • Snebynke Artemisia lactiflora ‘Elefenbein’
  • Storkenæb Geranium Dreamland
  • Kæmpestenbræk Bergenia cordifolia ‘Bressingham White’
  • Fjerbregne Athyrium niponicum ‘Metallicum’
  • Snefrytle Luzula Nivea
  • Tornnød Acaena buchananii

Og jeg skal ikke kunne afvise at jeg måske klemmer et par klatrehortensia ned bag hortensiaerne, der skal gro op af hegnet, for ingen mennesker i verden har brug for at kigge på for meget hegn ( ;

-Ja og så har jeg købt en halv milliard hvide tulipaner, narcisser og allium, der selvfølgelig også skal lægges i bedet.

Hvad tænker du, bliver det fint eller hvad?

 

Og ha´ så en fabelagtig weekend

Kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

12 kommentarer til “Havedesign::: Update på min indkørsel #2”

    1. Tak Malene, håber i snart kommer forbi og indvier det, når det er færdigt ( ;

      Kram D

  1. Det kan da kun blive smukt med de planter. Glæder mig til at se de opstrammede oktoberkirsebær blomstre.

    1. Tak Sabine, du kan tro jeg også glæder mig til at se Oktoberkirsebærrene blomstre.
      KH Dorthe

  2. Elsker når folk går all ind og selvfølgelig har mulighed for det, hvis du ikke skulle gøre, hvem så 😊. Er sikker på at det bliver smukt og jeg tror da at der bliver planter nok😉. Gode planter, så det bliver smukt og dejligt. Vi lavede vores indkørsel for et par år siden, den fik den hele store tur og valgte at gå hele vejen og vi nyder det hver dag. Indgange/indkørsler er tit kedelige, men det jo lidt ansigtet udadtil og skønt at hver dag at nyde det 😊. Forsat god arbejdslyst, drømme og nydelse af det færdige resultat. Jeg vil se frem til slutresultatet 😘, kh Margit

    1. hahaha, ja Margit, begrænsning er ikke en af mine spidskompetencer, specielt ikke i egne bede ( ;
      Så ja, der bliver helt sikkert planter nok, men jeg skal jo “forvilde” det klassiske engelske look, du ved, og det gøres bedst med et lille festfyrværkeri af gode sager.

      Jeg glæder mig også som en tosset. Indgangen her, er noget af det sidste jeg har kastet mig over på matriklen, som jeg skrev i et af mine forrige indlæg (http://dorthekvistblog.dk/2019/09/12/havedesign-ny-indkoersel-kapitel-1/) så bryder jeg alle havedsigneres regel nummer 1, ved at gøre dette til allersidst.

      Men godt skal det blive, nu håber jeg bare at mine gartnere bliver færdige, så jeg kan komme igang med planterne.
      KH og søndagskram

      Dorthe

  3. Gitte Naundrup

    🤩🤩Det bliver FANTASTISK! Sikke en smuk velkomst I og jeres gæster får i fremtiden! Et stort varmt grøn kram får man ved ankomsten🌿🌿
    Jeg er sikker på, at det bliver præcis lige så magisk som du forestiller dig nu.
    Meget inspirerende. Tak for at dele🙏
    Søndagsknus på en smuk morgen😘🌿

    1. Hej Gitte, Tak for dine søde ord, Ja jeg håber at det bliver ligeså magisk som det er inde i mit hoved ( ;
      Men vi skal jo nok hen til sommer før det folder sig helt ud, og står frodigt og skarpt.

      Søndagsknus tilbage, og ja sikke en smuk dag i dag ( ;

      KH Dorthe

  4. Annette myrup

    Hej Dorthe,
    Det bliver sikkert helt fantastisk og sikke nogle lækre billeder, du har fundet. På de 2 første billeder ser det ud som om planterner er plantet i forskellige niveauer, er det korrekt og i givet fald, hvordan har de så gjort det? Fortsat god weekend og glæder mig til at følge dit projekt

    1. Hej Annette, ja det er fine billeder, Hurra for Pinterest ( ;

      Når planterne synes i forskellige niveauer er det egentlig bare deres højde der gør det. De højeste plantes bagest, på billede 2 er det f. eks. buksbomkugler, og de lidt lavere plantes foran dem, og så de laveste forrest. Og så kan enkelte høje som violfrøstjerne, og som på billedet, digitalis, svæve smukt over det hele som slanke spir ( ;

      Skøn weekend til dig også
      KH Dorthe

  5. Hej søde Dorthe.
    Sikke en spændende planteliste. Og sikke et projekt, du har gang i. Smukke sandsten og ja, DE koster…😆 De opstammede oktoberkirsebær er sindssygt flotte. Glæder mig til at se det færdige projekt.
    Knus Lene.😍

    1. Hej Lene, Ja du ved jo godt hvad sandsten koster ( ; Men også hvor smukke de er.

      Du kan tro at jeg også glæder mig til at se det færdige resultat, hvis jeg ellers får gang i de gartnere igen )-;

      Kram Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.