fbpx

Bliv hjemme ::: Og tag ungerne med i haven (karantænetips)

Bliv hjemme

Det kræver sin kvinde ikke at blive helt knald i bøtten af at være hjemme i disse covid-19-tider. Måske har du børn, der keder sig, teenagere, der ikke kan se deres kammerater (og kærester) Og nu skal du også gå op og ned ad din mand 24/7.

Det kan selvfølgelig være dejligt og hyggeligt, men seriøst, det kræver altså også noget ekstraordinært af os alle sammen, når man ikke må være social, ikke gå ud at shoppe, spise, i bio, på café, til frisøren, eller hvad man kan finde på af hverdags eskapisme.

Fuldt hus

Jeg selv plejer at have huset og tegnestuen for mig selv (og min assistent) men nu er hytten fuld. En gymnasieelev der kører digital undervisning efter et stramt skema i stuen, en snart 12-årig, hvis unilogin blev hacket igår, som keder sig, savner sine kammerater, har læst 4 bøger og lavet 1000 perlearmbånd, og  en mand der er rykket ind på kontoret lige ved siden af tegnestuen. Jo tak, der er noget mere liv i hytten end der plejer at være.

Alt er det samme , og det hele er anderledes

Trods det at jeg bliver ved at sige til mig selv, at min hverdag på arbejdet vil forblive nogenlunde det samme, må jeg indrømme at jeg har lidt svært ved at holde det samme (høje) tempo som jeg plejer, og i det hele taget koncentrere mig, når min telefon konstant lyser med BREAKING hvert andet sekund. Og  hvor usikkerheden om alting vokser, store opgaver i fremtiden, bliver de til noget, bliver de rykket, aflyst? Ligesom alle de aflysninger der bimler ind i min mailboks. Chelsea flowershow, årets højdepunkt for haveelskere (og et vigtigt grundlag i mit professionelle virke) er blevet aflyst. Malmø Garden show er blevet flyttet, fodbold, koncerter, store arrangementer…alt sammen aflyst, flyttet, rykket, og hvad kommer det til at betyde, for vores alles fremtid og for mit firma?…

Ta´ungerne med i haven

Men heldigvis er der ingen restriktioner på at gå i haven, og du kan sagtens tage børnene med.

I haven er der frisk luft og god plads. Her kan du være sammen, med behørig afstand, og der er rig mulighed for at få rørt havemusklerne, og få skiftet firkantede netflix øjne ud, med røde kinder. Med andre ord, det er en fabelagtig ting at gøre for at undgå at nogle får knald i bøtten, samtidig med at du overholder alle anvisninger om at holde  afstand, ikke at fare ud og rundt i varden, se så få mennnesker som muligt, og i det hele taget tage den lidt med ro.

Karantænetips

Her på matriklen har Smukke E har igennem lang til, moret sig med at putte alle mulige sager ned i en potte med muld, der har stået i vindueskarmen det meste af vinteren. Projektet var en avocadoplante til at starte med, men se nu bare her, hvad pigebarnet har sneget ned i potten af vidunderligheder: kerner fra vinternes (bedste) clementiner, spirer frem som fine små citrus planter. I går var det så prikletid, så de fine små, kan få mere plads at boltre sig på.

Ild, mad og træning

Jeg indrømmer at der skal noget til at, min teenager på 17 gider at deltage i noget herude, medmindre det er noget med ild og mad på samme tid, men en gang popcorn og ild i udepejsen, hjælper på projektet. Hans største savn i disse karantæne tider er et træningscenter, og jeg så ham (det opfindsomme menneske) stå og dødløfte med en stige med et par sandsække fra parasollen, efter en løbetur i den mennesketomme park.  Så haven kan skam også bruges som trænings center med en god gang opfindsomhed.

Og manden, han skal bare have et par store huller at grave.

…så er det jo godt at der er anlæggelse af et spejlbassin på programmet ( ;

 

Bruger du også haven til ikke at få ø-kuller af karantænen, og kan du få familien med?

Stay safe! vask dine hænder, hold afstand, host i ærmet, hav håndsprit i lommen og BLIV HJEMME!

 

Kram

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

 

 

 

2 kommentarer til “Bliv hjemme ::: Og tag ungerne med i haven (karantænetips)”

  1. Stine Harloff-Helleberg

    Tak for inspiration. Vi er nybegyndere med Have, og nyder at plante diverse frø med ungerne. Et indlæg med inspiration til gode planter til en begynderkøkkenhave ville blive modtaget med kys. Mange hilsner Stine

    1. Hej Stine,
      Tak for din besked. Det er en rigtig god ide med ideer til en begynderkøkkenhave.
      Det skriver jeg på listen til jeg får tid. Det er jo en forvirrede og mærkelig tid vi er i lige nu, alt er vendt på hovedet, og man skal arbejde, passe børn, og holde styr på det hele, på den samme (halve) tid.
      Bliv hjemme og pas på dig selv og dine kære.
      Kram Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.