fbpx

Havetips ::: Sådan dyrker du selv månedens insta-dille

Der er en bestemt buket der har invaderet instagram som den helt store vi-vil-ha-den-nu!-dille denne måned. Se med her hvordan du selv kan dyrke den…

havetips, dyrk selv tidens store instadilleTidens store insta-dille

Jeg har sjældent set noget brede sig så hurtigt på instagram, som den her pastelfarvede sky af blomster. Jeg snuppede det her foto af skønheden på Formland  for et par uger siden, hvor en stor buket var repræsenteret i Annette Eckmanns “Selected by” udvalg THE EYE ON BEIGE.

Brudeslør, hedder de smukke blomster, der normalt er hvide eller rosa, og er en klassiker indenfor blomsterbinderi.

De smukke blomster i pastelfarver, kan købes hos Stalks and roots ved torvehallerne, og er så populære at der er venteliste på dem, men mon ikke der også er andre snedige blomsterhandlere der har købt dem hjem, fra torvet?

Havetips dyrk selv tidens store instadille Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Sådan dyrker du selv brudeslør

Er du vild med den fine blomst, kan du dyrke den i haven, hvor den fylder så fint i bedene med sine skyer af små bitte blomster.

Brudeslør er en hvid eller rosa staude, og stammer oprindeligt fra de solrige varme stepper i bla. Sibirien og Centralasien. Den trives bedst på tørre steder i veldrænet kalkholdig jord, og kan lide godt med sol. Den bliver ca. 80-100 cm høj og blomstrer i juli-august med et væld af små hvide blomster. Den er velegnet i bede, en klassiker mellem roserne og rigtig god til afskæring.

Snyd med farverne

Som sagt er brudeslør fra naturens side hvid, eller rosa (Gypsophila paniculata ´Pink Festival´) Men nuancerne af blå og violet, som der er i buketten er ikke naturlige.

Nu har jeg ikke testet eksperimentet selv, men jeg vil skyde på at de nuancer er kommet ved at lade stænglerne af brudeslør, trække i lunkent vand med kraftigt farvestof et døgn eller to, så de trækker farven op i blomsten. Og således vil et miks af hvide, rosa , blå og violette brudeslør, danne den her pastelfarvede blomstersky.

Køb foreksempel planten HER

Blomster for evigt

Den ekstra bonus ved buketten her er, at når du har haft den stående i vand en uge eller to, så hælder du vandet ud, sætter buketten tilbage i vasen og lader den tørre. På den måde holder buketten (næsten) for evigt.

 

Funfact: på engelsk hedder planten baby´s breath ( hvor sødt er det lige?)

PS HUSK at du kan skrive dig op HER hvis du vil være sikker på ikke at misse en blogpost, for så får du nemlig mine indlæg direkte i din mailbox.

OG så er du også sikke rpå at være først i en laber konkurrence, der løber af stabelen lige om lidt.

Kram

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.