fbpx

HAVEDESIGN:::Update på min indkørsel #5

(Endelig færdig med fliserne)

Jeg skal være helt ærlig og sige at jeg rent havde glemt at give jer fortsættelsen på projekt indkørsel, indtil en af mine søde kunder gjorde mig opmærksom på at hun glædede sig til at se hvad det hele var endt med, så ”better-late-than-never”, her kommer fortsættelsen på projekt indkørsel.

Så er vi igang igen

Som jeg skrev HER, fik jeg et hold søde friske gartnere igang i November sidste år, og det var en sand fryd, da jeg endelig havde en lille gravemaskine i min indkørsel igen, hu-hej derud af gik det med friske folk og fliselæggeren.

Update på min indkørsel #5

Selvom det var kold og klam November, var det på med regntøjet, og så blev der kørt grus på, rettet af, stampet, og lagt fliser, regn eller ej.

Havedesign, smukke Sandstensfliser

De smukke fliser har jeg været forelsket i så længe jeg kan huske, længe før min karriere som havedesigner startede. Det er sandsten, og det smukke mønster hedder Chelseamønster, fliserne er købt hos hos Sandstone.dk. Jeg er tosset med den organiske overflade, det smukke spil i farverne, og forskellen mellem de våde og tørre sten. Der er altid noget at kigge på med den her belægning.  Og ja, sandsten er dyre i forhold til betonfliser og herregårdssten, men man får virkelig også noget for pengene, og så ser de faktisk dyrere ud end de er hvis du spørger mig.

Trappestenene, er blokke af massiv sandsten i samme farve som resten af belægningen, farven hedder dark.

Endelig færdig med fliserne

Oh sweet joy!

Det var i sandhed en lykkelig eftermiddag da fliserne var færdig lagt og fuget, kan jeg godt sige dig.

De er fuget med en epoxy fuge der holder ukrudtet væk, og sørger for at der ikke gror alt muligt mellem fliserne. Det er en lidt kompliceret affære, da fugen ikke må tørre ud, så her er Thomas i gang med vandslangen. Her kan du virkelig se de smukke nuancer når fliserne er våde.

Søde dygtige gartnere

Og jeg må sige med det samme, at det har været en sand fornøjelse at have Thomas Isafold og hans folk igang i indkørslen. For en estætik-design-og elsker af rare ting- nørd som mig, gør det mig glad helt ned i knæene når håndværkere:

  • Kommer til tiden
  • Kommunikerer klart og tydeligt
  • Taler pænt og høfligt
  • IKKE står og ryger og tværer skodder ud i bedene
  • Rydder pænt op efter sig
  • Tager hensyn til både naboer og indbyggere på matriklen
  • Holder hvad de lover
  • Gør et godt stykke arbejde
  • Tænker selv
  • Gør det der ekstra, som at foreslå at trække strøm under belægningen til det cykelskur de ikke engang selv skal bygge.

Sådan var det ar arbejde med Thomas og hans folk, du kan få fat i ham lige HER

Hvad tænker du, er det ikke blevet fint ?

Og følg med, for det er slet ikke slut endnu, næste gang kommer kapitel #6 Store plantedag.

 

Fik du ikke lige læst det hele?

Så kan du få hele historien her:

Kapitel#1, Kapitel#2, Kapitel#3,Kapitel #4 

Vind mine nye Inbloom vaser

Og HUSK at du kan vinde mine nye vaser lige HER.

 

Kram Dorthe

Dorthe Kvist Meltdesignstudio

 

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

2 kommentarer til “HAVEDESIGN:::Update på min indkørsel #5”

  1. Kære Dorthe,

    Har lige læst dine indlæg fra din nye indkørsel. Wauw , det er blevet så flot og spændende at kunne læse med.
    Er spændt på det færdige resultat med det hele såsom cykelskur og indgang til huset.
    Du er en sand perle til alt med haver.
    Mange tak.
    Med venlig hilsen
    Jannie

    1. Hej Jannie, tusind tak for de søde ord, det er vel nok dejligt at høre ( ;
      jeg skal nok snart lave den sidste update med cykelskuret.

      Kram Dorthe

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få gratis guide: Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Tilmeld dig nyhedsbrevet NU! og få den gratis guide direkte i din mailboks.

Never miss a post

Få nye blogpost leveret direkte i din mailbox, ca. 1 gang om ugen.