Meltdesignstudio

fredag

30

juni 2017

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Sommerhilsen fra ::: En vild og vidunderlig urban oase CPH garden

Skrevet af

Det var 5 hæsblæsende dage med solskin, blæst, haveglæde, foredrag, boglancering, regnvejr, champagnebobler og ikke mindst masser af havekærlighed. Det er selvfølgelig CPH garden jeg taler om.

Selvom sommeren lader vente på sig, er det (heldigvis) ferietid, og jeg har bare en lille sommerhilsen fra “En vild og vidunderlig urban oase”, tilbage på programmet inden jeg stiger i klipklappere, og solfaktor 50, for at genoplade batterierne.

En vild og vidunderlig urban oase CPH garden Foto Dorthe Kvist Meltdesignstudio (13)

Jeg vil bare gerne sige et kæmpe TAK, tak til alle jer der kiggede forbi, jer der heppede på haven, jer der købte min nye bog, og jer der gad at stå i kø, for at fortælle mig hvad i syntes om haven. Kig lige med HER (eller klik på foto) så får du takketalen i den fulde længde ( ;

k

Jeg er som sagt totalt overrumplet over så meget havekærlighed jeg har fået i de 5 dage CPH garden varede, og jeg ville ønske at jeg kunne have gemt det i en lille æske, så jeg kunne tage den frem og snuse ind af alle de krammere, rosende ord og heppende kommentarer jeg fik i de dage.

Men sådan en have bygger jo ikke sig selv, og jeg tror aldrig jeg har været så træt som nu, så derfor får du ikke flere ord fra mig, bare et lille billedgalleri fra haven og et kæmpe smaskkys ( ;b

Det lille grønne drivhus, fik hurtigt øgenavnet “telefonboksen” og var et meget instagrammet motiv.

(farvekode som lovet S6010-B90G Base<30>)

Og den smukke digitalis fra Gardenshop Høsterkøb, som mange spurgte om, bar navnet Foxlight.

 

A

c

Gyngen over spejlbassinet var min datter Ellas favorit-feature i haven, og vand fadet fra B-Green var også genstand for megen beundring.

Jeg håber at jeg med haven har været med til at inspirere til hvordan vi også kan se på uderummet, og hvor meget man kan få ud af ganske lidt, præcis som jeg tænkte inden jeg gik igang med haven ( se hvad tankerne var lige HER

Endnu engang TAK til jer der heppede, i er for lækre (o;

og rigtig god sommer

Kram

Signatur Dorthe

tirsdag

13

juni 2017

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Følg med i opbygningen af min showhave:::CPH garden

Skrevet af

Jeg håber du er klar for det er nu det virkelig går løs med opbygningen af CPH garden, og kig med her hvis du vil høre hvordan du kan følge med i det hele…

Følg med i min showhave  CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Min have En vild og vidunderlig urban oase, er selvfølgelig, indtil videre, bare mit eget værk, men jeg har de sejeste folk til at hjælpe mig med at få den til at blive til virkelighed.

gardening-2.0-subimage-03

Min samarbejdspartner og sponsor der har haft den store guldkiste fremme er Gardena, og de bidrager til haven med noget jeg er virkelig begejstret for, nemlig deres Smart system, der skal drypvande hele haven. jeg er vild med tanken om at det styres fra en app på mobilen, for selvom jeg synes haven er det perfekte sted at detoxe digitalt, synes jeg det er toppen, hvis digitaliseringen, kan hjælpe os med at gøre tingene smartere så vi får mere tid til at ,….ja netop…at detoxe.

Så lad mobilen klare vandingen, og lad den blive indendørs, mens du selv nyder haven udendørs HEP!

download

Heldigvis skal jeg ikke anlægge hele haven selv, det er nemlig Gartner Gottlieb-folkene der skal hjælpe mig med at bygge haven, tjek dem ud HER det er i øvrigt også dem jeg anbefaler til mine kunder hvergang jeg har tegnet en have, og den skal anlægges, Thumbs-up for dem.

Og så er de lige rendt med prisen som Årets anlægsgartner 2017 STORT tillykke med det!

Gardenshop høstekøb Junckerhaven Dorthe Kvist

Derudover har jeg fået Peter fra min yndlingsplanteskole Gardenshop Høsterkøb, til at levere en ordentlig ***fuld lækre planter til haven, og Guess what, det er lige præcis Gardenshop Høsterkøb jeg altid anbefaler, når folk spørger hvor de skal købe planter. Peter er udover at være virkelig sød, mega-dygtig, og har et kæmpe udvalg af altid flotte planter, og skaffer mig alt det der ellers er svært at få fat på (ikke også Peter? )

Prøv at tilmelde dig deres nyhedsbrev, så får du altid de gode tilbud først.

(Foto er fra deres smukke vandanlæg på planteskolen, som jeg nyder hver gang jeg er derude, iøvrigt anlagt af Junckerhaven, som også bygger showhave på CPH wohoooo)

1 Følg med i min showhave CPH garden Stofey Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio

I en have skal der være ild, og ilden skal være i noget smukt og sejt. Og heldigvis stødte jeg ind i min gamle kollega fra designskolen, som nu forhandler Stofey, den aller cooleste havepejs, den skal selvfølgelig med i min showhave.

Gröøn Højbede Følg med i min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

På toppen af terrassetaget skal der være lidt køkkenhave, og den skal være i højbede. Gröøn leverer de fineste af slagsen, som man kan bygge sammen til små miljøer med bede og bænke, præcis som jeg elsker, og har gjort det så mange gange med pallerammer, og hjemmebyg, de her er bare (meget) lækrere.

Gartneriet Henning Pedersen Følg med i min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Planter kan man ikke få nok af, og heller ikke i min showhave, så derfor får jeg også mit yndlingsgartner Henning Pedersen til at sende hvad han har af labre stauder og urter, så haven kan blive lige så duftende, smuk og spiselig som jeg har tænkt det.

Guld_Loeve_011_By Rozbeh Zavari

Jeg tænker at det kan være godt at sidde og chille på terrassen i haven, så derfor leverer de flotte fyre fra Guld og Løvenholdt, et siddemøbel der er håndsnedkereret på Amager, tjek dem ud HER, og de her sofaer kan du tjekke ud på vores stand F01 på messen.

Følg med i min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

udover det skal jeg jo style haven med masser af lækkerier, og der har mange mange søde folk hjulpet til

  • Kaas outdoor living med puder og lys fra Living by heart
  • B green med labre vandfade,
  • Stigefabrikken med en smuk stige til taghaven
  • Øko-urter fra Toftegaard
  • Jord og grus fra DSV
  • og Kortegaard som tog mig med på træ-safari engang i vinter for at udvælge de lækreste (og største) træer til haven
  • Og mange mange flere

STORT tak til jer (smaskkys E-moji)

 

Så lige nu knokler jeg på livet løs for at få altting  i orden til min showhave. Der er masser af materialer, planter, gamle vinduer, bæredygtigt tømmer, spejlbassin, kæmpetræer og meget meget andet der skal skaffes, og leveres på det rigtige tidspunkt, og det kræver mere end almindeligt tålmod at få det hele til at gå op.

Derfor mine søde bloglæsere, så håber jeg at i vil bære over med at der bliver lidt stille her på bloggen, for mit hoved kan ganske enkelt ikke kapere mere lige nu.

Men for de nysgerrige, så kan i følge med på Instagram, og på Facebook, hvor jeg vil prøve at lave lidt dagbog over projektet, med små film og indslag fra byggepladsen.

Og så håber jeg jo altså at du har købt en billet til CPH garden ( ellers kan du lige nå det HER)

OG SÅ ER DET TID til de sidste heldige vinder af to biletter og en havedagbog

STORT tillykke til:

Mariann Damkjær, som drømmer  om barndomsminder, sommereng og dufte fra grøftekant.. og oveni bæredygtighed, det skal du få på CPH garden ( ;

Mariann, skriv en mail til mig på dk@meltdesignstudio.com, HURRA i emnefeltet og din adresse, tlf nr., så vi kan få sendt din præmie med det vuns

Og så ses vi her på bloggen på den anden side af CPH garden (hvis jeg overlever)

Kh og kram

Signatur Dorthe

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

fredag

28

april 2017

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Tanker om min showhave:::CPH garden

Skrevet af

(vind biletter til CPH garden)

Som jeg teasede lidt for på instagram i sidste uge, kommer her et kik ind i universet og tankerne om min showhave til CPH garden.

Havedesign tanke rom min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

I sidste uge blev der holdt pressemøde, for de danske havejournalister, og det var første gang jeg afslørede min showhave, og tankerne om den, for andre and et par få udvalgte.

Og sådan her ser den altså ud…

En vild og vidunderlig urban oase

Brygget på Bæredygtighed, biodiversitet og genbrug

Haven Vild og vidunderlig urban oase er et moderne bud på det ultimative uderum. Med kodeordene bæredygtighed, biodiversitet og genbrug, er det vigtigt for mig at lave en have der giver den almindelige have ejer nogle ualmindelige ideer, som er til at tage med hjem og bruge. Haven skal være vild og vidunderlig, eventyrlig og forførende og vil blive skabt som en fabuleren over den vilde grøftekant, barndomsminder om farver, lyde og dufte fra den danske grøftekant og sommereng.

Haven er en nytænkning af det moderne uderum, og viser hvor mange muligheder der er, selv i en meget lille have. Haven er en klimavenlig og moderne familieoase bygget af lokale og genbrugs-materialer og plantet til med robuste, spiselige, insektvenlige og vilde planter tilpasset det danske klima. Ved at bruge lokalt tilpassede plantearter, minimeres ressourcespild, mens biodiversiteten fremmes sammen med alle de dufte, farver og dyreliv, som plantevalget medfører.

Haven kommer til at rumme de største tendenser i haveverdenen lige nu, som udover bæredygtighed, biodiversitet og genbrug, er spiselighed, selvforsyning, regnvandshåndtering og en ophævelse af grænsen mellem inde og ude. Haven har en lav grad af vedligeholdelse, trods sit frodige udtryk, og vi tager teknik og apps i brug for at gøre den moderne dagligdag lettere også i haven, så den danner en perfekt ramme om den fremtidige families dagligdag.

Hm… ja , alt det på 50m2…( ;

Havedesign tanke rom min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio 2

Jeg ved at et af kriterierne som showhaven skal bedømmes efter er dette: En showhave er et showpiece, ganske som en tøjkreation på en catwalk….

Men min have er ikke en showhave i form af pompøsitet og blær og faldballader, det er en showhave der snarere (håber jeg) slår ud på barometret hygge, afslappethed og nytænkning af uderummet.

Det jeg vil med min showhave er egentlig bare at lave et vidunderligt uderum. Et sted man føler sig hjemme, har lyst til at slå sig ned, og føler sig omsluttet af dejlig natur, og kan forsvinde lidt fra den travle verden,

MEN jeg vil også gerne vise at begrænset plads, ingen hindring er, for at skabe et dejligt uderum, dyrke mad og blomster selv, og få tilfredsstillet alle sine sanser i uderummet.

Jeg vil også gerne slå et slag for at gamle kedelige haveregler, kan bøjes i lige den retning du selv har lyst til, og at man kan skabe et uderum, der er klimavenligt, bæredygtigt og lavet at lokale og genbrugsmaterialer, samtidigt med at det har et nutidigt og moderne udtryk.

-Men det jeg håber mest på er, at de der kommer og ser haven tænker wow, den vil jeg gerne have med hjem…

Jeg ved godt at jeg flere gange har bygget haver på TV, og til dagligt tegner haver alle steder i landet, men på en eller anden måde er det rimelig angstprovokerende at jeg skal lave en have som jeg selv synes er et stykke af mit hjerte, som så alle og enhver skal mene noget om, og ikke mindst en flok megadygtige branchefolk og nogle fine mennesker fra England.

Så jeg håber at du hepper med, og krydser fingre for min showhave, og hvis du smider en kommentar om hvad du tænker om haver, om tankerne og om det hele.

Og tjek lige hvor seje samarbejdspartnere jeg har med mig i haven (YAY!) Gardena, som har udviklet det mest blærede vandingsanlæg, styret fra en app, off course, og Peter fra min  favoritplanteskole Gardenshop Høsterkøb, har smidt en ordentlig bunke planter efter projektet HURRA for dem (o;

så kan du vinde biletter til CPH garden YAY!

Af bare begejstring over det hele udlover jeg nemlig (igen)  to biletter til CPH garden, og en  fin havedagbog fra Haveselskabet.

til 2 heldige vindere.

Så læg en kommentar, og smid et lod i puljen.

Så alt du skal gøre er, at følge med på Instagram (hvis du ikke allerede gør det) og lægge en kommentar her på bloggen om hvad du tænker om showhaven, når du ser tegningen, og læser teksten.

 

Ha´så en rigtig dejlig weekend

-Jeg hepper på tørvejr og solskin

KH

Signatur Dorthe

YAY!

onsdag

5

april 2017

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

shopping::: havenørd på budget

Skrevet af

Det er som om hele verden vågner lige nu, temperaturerne stiger og forårskulleren breder sig overalt. Men selvom du er halvflad, eller har andre vigtige sager at bruge dine penge på, så kan du sagtens pimpe dit uderum for små penge, se med her…

Shoppe tips Havenørd på budget Søstrene Greene Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Søstrene Greene har netop lanceret en fin udekollektion, med masser af grej og fine lette møbler, til livet på terrassen/altanen, eller i haven.

Fine metalstole i de helt rigtig grønne farver til kun 249, gør det nemt for enhver at få smukke møbler til uderummet. Omend jeg er nødt til at nævne, at designerne med stor sandsynlighed har kigget dybt i Fermob´s katalog for inspiration, er jeg sikker på at kvaliteten måske næppe kan leve op til originalerne. Anyways, fine er de, jeg par prøvesiddet dem, og de fungerer ganske godt til prisen.

a

Puder, plaider, lanterner, fyrfadsstager, småbakker til drinks eller et lille stilleben…..til små priser

Tjek kataloget ud HER

ikea ps 2017

IKEA, kan selvfølgelig også være med i kampen om at blive havenørd på budget.

Jeg er vild med camping looket i den her serie af klap-sammen møbler fra deres PS 2017 kollektion. Den er vist lavet til indendørs brug, men jeg spår dem en OK levetid i den danske sommer, hvis du har mod til det.

Tjek det ud HER

Sådan kan du blive havenørd på budget uden at blive uvennner med din bankrådgiver

 

Kh og forårskram

Signatur Dorthe

 

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

mandag

1

september 2014

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Sådan skaber du din egen urbane haveoase

Skrevet af

Bare det at have et lille hjørne for sig selv i baggården, på altanen eller tagterassen, kan blive dit helt eget lille frikvarter

Et enkelt træbord, med potter, dine yndlingsredskaber og et par fund fra naturen

Skab en urban have oase Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio e

mere behøves ikke for at få gang i en lille grøn urban oase.

Med et insekthotel, kan du sikre dig bestøvning af dine planter, og med et par gode gamle øl, eller æblekasser kan du holde styr på afgrøder og krukker.

Det fine bord fra Broste kan købes i webshoppen Liv & have lige  HER.

Har du lyst til at bygge et insekthotel kan du læse mere om det HER

Og har du  ikke råd til dyre krukker kan du lave et mini højbed af et aflagt bildæk. Det er mere end nok til at dyrke smukke blomster eller en gang frisk salat.

Lad mig høre hvad i synes, og hvordan ser DIT frikvarter ud ?

 

PSSSST!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest

eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

 

 

torsdag

3

november 2011

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Den fortryllede skov

Skrevet af

[facebooklike]

På det gamle Carlsberg, gemmer sig en hemmelig skov, en helt vidunderlig og meget mærkelig skov.

Skoven vender lissom lidt på hovedet, hænger under et halvtag og består af 3500 hvide reb i varierende længder, med flotte orange ender……

Rebskoven

Tegnet af de visionære arkitekter Keinicke & Overgaard

Og er en del af det 3000 m2 store byrum, der kaldes frizonen. Frizonen er et sted hvor Københavns unge iværksættere kan skabe fælles kulturoplevelser til glæde for alle københavnere.

Det er også et idélaboratorium, hvor fri kreativitet kan udfolde sig (næsten) uden begrænsninger. Her er plads til skæve idéer, mangfoldighed og igangsætteri i ypperste og yderste potens. På FriZonen skabes der tværkultur, og der er frihed til at tænke anderledes og rum til at gøre drømme til virkelighed.

Og det er da lige hvad arkitekterne har gjort med den permanente installation “under halvtaget” som rebskoven kaldes

Og så har et af mine yndlingsbands The streets optaget deres musikvideo her..nok fordi skoven er så ûber cool

se videoen her

The streets i rebskoven

 

Go´tur i skoven….

torsdag

10

februar 2011

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Have på høje hæle

Skrevet af

Hvis du er til have på høje hæle kan du vælge at belægge dit uderum med en langtidsholdbar plæne inclusive bellisblomster…

En særdeles laber løsning som holder max både på altanen, gårdhaven eller terassen.

PRATOLINE_8[1]

Se mere om Bisazza´s glasmosaikker her http://www.bisazza.it kig efter : Pratolino