Meltdesignstudio

onsdag

13

juni 2018

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

ENDELIG kan jeg løfte sløret for mit nye projekt ::: Inbloom

Skrevet af

Det findes ikke noget værre end at skulle holde på en hemmelighed, når man bare har lyst til at fortælle vidt og bredt om det.

Men endelig kan jeg løfte sløret for mit seneste projekt, som jeg har gået og arbejdet på hele vinteren, nemlig mit nye samarbejde med erik bagger A/S

In bloom

I morgen er der presse release, men som fast bloglæser, skal du selvfølgelig have lov til at få et lille sneak peek på sagerne som den allerførste.

In bloom er navnet på den rejse vi har været på, teamet fra erik bagger a/s og jeg.

Der var ikke noget jeg hellere ville, da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at designe en vase for eb.

Blomster og vaser er nærmest mit DNA, og jeg har plukket, dyrket og elsket blomster siden jeg kunne stå på mine ben, og her er den så:

Lush & lovely

Lush & lovely er navnet på vasen, for det er lige det den er. Rund, dejlig og frodig, og lige til at fylde med dine yndlings blomster.

Og det helt unikke ved vasen er den smukke “FlowerCharm” som følger med, og som gør at du så let som ingenting, kan arrangere dine blomster, så de ligner en milliard.

Jeg har arrangeret masser af buketter, med flowerfrogs ( lille tung ting med pigge du lægger i bunden af vasen), eller med  kugler af hønsenet (til at stikke blomsterne i), eller grønne blogge af oasis ( grøn skum agtig masse), men ingen af de ting er jo særligt kønne, så derfor har vi udviklet den smukke messingkugle, der holder styr på buketten, og gør at du kan arrangere dine blomster som en professionel, i en ruf.

Vasens form præsenterer blomsterne på smukkeste vis, og ved at buketten er hævet let op på foden, får blomsterne den opmærksomhed, de fortjener.

Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at designe Lush & Lovely vasen i samarbejde med erik bagger a/s, således at de daglige blomster kan arrangeres og præsenteres så smukt og stilfuldt, som jeg synes, de fortjener, og jeg er Jeg er rigtigt glad for resultatet.

Jeg kan lide det lidt pompøse udtryk vasen har, den frodige form, og det glimtende guld, der holder styr på blomsterne.

 

Så let som ingenting

Den fine FlowerCharm gør, at alle kan arrangere blomster, som en professionel, uanset om de kommer fra altankassen, grøftekanten, haven eller blomsterhandleren.

Kuglen har jeg kaldt Poppy, fordi en er inspireret af en valmue frøkapsel, som for mig symboliserer sol, sommer og dejlige danske vilde blomster.

Vi har lavet en lille film der viser hvordan du så let som ingenting, kan arrangere dine blomster i Lush & lovely vasen, se den her:

 

Vasen rammer din Imerco butik i næste uge og koster 599,- for vase og flowercharm.

 

Men sig mig, hvad synes du om vasen og den gyldne flowercharm?

Er det en vase du kunne tænke dig at have stående, og vile du bruge den til havens blomster?

 

PS! Hold øje her på siden, mon ikke der bliver en lille giwe-away, hvor du kan vinde et eksemplar af vasen? ( ;

Kram

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have