Meltdesignstudio

torsdag

9

august 2018

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Havetips::: Sådan skaber du RUM på terrassen

Skrevet af

Terrassen er det af de steder vi opholder os mest om sommeren, og den bliver ofte en forlængelse af boligen. Men ligesom i din bolig, bliver terrassen langt hyggeligere af at blive delt op i rum.

Se med her hvordan du kan skabe rum på din terrasse på en über stylish måde.

 

Sådan skaber du RUM på terrassen

Nogle af jer, især jer der følger mig på instagram, har måske bemærket at jeg er i gang med et ombygningsprojekt i mit sommerhus. Vi har bygget til, og derved også udvidet terrasseområdet omkring huset, så vi har fået en temmelig stort antal terrasse kvadratmeter. Og i den forbindelse har jeg ledt efter en måde hvorpå jeg kunne bløde terrassen op med planter, for en stor terrasse er ikke nødvendigvis en hyggelig terrasse, men det kan den snildt blive, med den rette indretning, og det rette tilbehør.

Sommerslottet

Sagen er den, at mit sommerhus ligger på en kæmpe naturgrund med mager og sandet jord. Desuden går der vilde rådyr, som er meget sultne og æder alt der er friskt og grønt. Så derfor har jeg opgivet mine storladne have drømme (på den matrikel ihvertfald) og sluttet fred med det faktum, at haven er en smuk, vild og egenrådig naturgrund, der selv bestemmer hvad der vokser hvor.

Men på terrassen råder jeg selv, for der tør de forslugne rådyr ikke at gå op, og jeg styrer selv vandkanden. Så her ville jeg gerne have noget der var grønt og fint. For at gøre terrassen hyggelig, og for at understrege rumfordelingen, så har jeg plantet små rullende haver i mine fine nye metalhøjbede fra Landhave.

Grønt er godt

Jeg har længe haft øje på de fine metalbede, som længe har kunne fås i galvaniseret jern og råjern men syntes ikke den sad helt lige i skabet. Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret vild med grøn i alle nuancer, så da jeg blev præsenteret for de fine metalhøjbede, pulverlakeret i grønne nuancer, vidste jeg at det var dem der skulle rumme min rullende have i sommerslottet.

Krukker i et sommerhus, skal være store, i fald at man ikke kommer på besøg med vandkanden i længere perioder, og højbedene her er store nok til at kunne rumme en tilpas mængde jord, så de kan passe sig selv i længere tid, og jeg ikke skal rende og vande i tide og utide.

Haven på hjul

Her har jeg brugt højbedene til at skabe rum mellem den udendørs spise afdeling og loungeområdet, og til at skabe lidt “væg” ved terrassens kant. Jeg har fortrinsvis at plantet græsser, for på den måde at trække naturgrunden helt op på terrassen.

Jeg elsker at jeg kan rulle dem rundt på terrassen, så de enten kan skabe skygge eller læ, der hvor jeg har brug for det, eller de kan dele terrassen op i de forskellige funktioner og zoner den har. Hjulene gør også, at de uden at ødelægge noget, kan stå på træterrassen uden at skulle klodses op. De grønne nuancer er smukke sammen med træhuset, og bliver sikkert endnu smukkere når huset bliver malet sort.

Jeg har valgt fem bede i forskellige størrelser, og i farverne 7016 Antrasit, 6005 Mosgrøn (racing green), 6011 reseda green, 6009 Grangrøn, Alle med hjul under.

Kram og god kvalitet

Højbedene bliver leveret usamlet, og du kan vælge om det skal være med hjul, eller med ben under. Jeg havde et par stærke mænd og børn til at hjælpe mig med at samle bedene, og det kræver en god kop kaffe at komme i mål med det, til gengæld er det virkelig kram og  god kvalitet. Smukke samlinger, robuste hjul, kraftige bundplader og i det hele taget nogle virkelig robuste og lækre bede.

Et enkelt bed vejer som et ondt år, så det er ikke småtterier der blæser væk eller vælter i stormen, og skulle der komme et jordskælv, eller lande en metéor, så er jeg sikker på at bedene stadig står fint og flot, og uden en skramme.

 

Du kan købe de fine højbede lige HER hvor du i øvrigt kan få alle de bede i træ, metal, med sneglekanter og i alle de former du måtte drømme om.

Og har du spørgsmål omkring bedene e så kan du kontakte Landhave lige HER

Kram

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

torsdag

17

februar 2011

Dorthe Kvist, havedesigner, forfatter, trendspotter, stylist og foredragsholder Indehaver af Meltdesignstudio, Bloggen er for havenørder, urbane gartnere, indretnings-
passionataer, madører og livsnydere.

Helle for et højbed

Skrevet af

Her er nogle skønne Zink kasser fra Land højbede som man kan samle i den størrelse man nu gerne vil have, og fine ser de ud med store Hostaer eller bambus, som på billederne..de er også fine til krydderurter.
Og for at drysse lidt stjerne støv over projektet skal jeg da lige nævne at højbedene har en mindre, men skam ikke ubetydelig rolle i den populære TV-serie Lykke, her optræder de som indendørs blomsterkasser på Sanafortis..

Land højbede

Højbede

Højbede

De har også nogle meget flotte højbede i lærketræ, hvis man er til det mere naturlige look.De er særdeles flotte til køkkenhaven, og fordelene ved højbede er mange…man slipper for en del ukrudt, og man kan luge ,nippe , ordne og klippe uden at få ondt i ryggen.

Højbede lærketræ

Højbede lærketræ