Meltdesignstudio

fredag

9

marts 2018

Forårsdrømme ::: Drivning af grene

Written by , Posted in Beskæring, Blomster, Buketter, DIY, Havetips, Planter

Hvis du synes det er lidt skrapt med snedriver i Marts (som jo er den officielle første forårsmåned) og at det holder lidt hårdt med forårs vibrationerne, så hold fast for her kommer et tip der kan sætte skub i forårs drømmene, nemlig:

Drivning af grene

Fra januar, kan du begynde at skære grene af havens forårs buske og træer for at drive dem til tidlig blomst indendørs.

Der findes mange lange forkromede opskrifter på hvordan du driver grene helt korrekt, og dem skal jeg på en skøn fredag som denne, nok spare dig for. I stedet får du min egne helt ukomplicerede opskrift på drivning af forårs grene.

Grenene her er af mirabelle. Jeg skar dem faktisk ned i December, da jeg skulle rydde indkørslen i mit sommerhus fordi der skulle komme håndværkere i lastbiler.

Og når grene bare ligger der i store stakke, og måske kan blive til sager der kan sætte vintertrætte væsner i lidt bedre forårs humør, ja så fyldte jeg selvfølgelig bagagerummet med et bundt at grenene til min families store undring.

Da jeg kom hjem smed jeg dem i en balje med vand udendørs, og glemte i kampens hede alt om dem julen og Januar over. Og så en dag i Februar opdagede jeg de brune grene, og tænkte at det var forsøget værd.

Så ind i en vase med dem, og BUM, efter et par dage kom de smukkeste hvide Mirabelleblomster.

WOW!!! imponerende efter at de har boet i en balje i slud og frost, og vind og vejr, i baggården.

Så nu går jeg og skærer nye grene af, hver gang et hold er afblomstret, og har masser af forår i stuerne, mens jeg drømmer forårs drømme.

Vild mirabelle er også en livskraftig krabat, måske er det derfor det er så nemt med den, her får du lige en liste af andre grene der er gode at drive til tidligt forår.

Grene der er velegnede til drivning:

  • Forsythia
  • Hassel
  • Japansk kirsebær
  • Oktober kirsebær
  • Troldnød
  • Fjeldribs
  • kirsebærkornel

 

Rigtig god fornøjelse med at skabe forår i stuerne

PS jeg har hørt at det bliver lunt på søndag ( ;

Kram og god weekend derude

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

 

 

 

2 Comments

    • Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *