Meltdesignstudio

tirsdag

17

oktober 2017

Havetips::: Sådan beskærer du Hortensia

Written by , Posted in Beskæring, Blomster, Buketter, DIY, Havedesign, Havetips, Planter, Udenfor kategori

Det har været et godt Hortensia år i år, og jeg har høstet store fine buketter af mine buske som væltede sig ned i højbede og terrasser med blomsterklaser store og tunge og smukke. Se med hvordan du beskærer de finehortensia, uden at skade næste års blomstring.

Lige nu falmer de så smukt, og jeg har travlt med at plukke de smukke blomster ind i fine buketter, til pynt, til tørring og til smukkekranse. Men jeg har også fået en masse spørgsmål angående beskæring af Hortensia, specielt efter jeg postede det her billede (af min smukke E) på Instagram.

Sagen med hortensia er for det første, at der er flere slags, og for det andet, så kommer det an på hvor hårdt du beskærer, hvor mange blomster du får (eller ikke får) næste år.

For hård beskæring

Hvis du er en af dem der ikke har fået så mange blomster i år, så har du muligvis barberet din busk helt ned. Beskærer man Hortensia så hårdt, får man en flot tæt busk med kraftige grønne grene der skyder fra bunden, Men eftersom at de fleste hortensia danner anlæg til blomster om sommeren, må du desværre vente et år på blomstringen.

De smukke  blomsterstande er også fine om vinteren, så jeg lader mine sidde helt til om foråret. Hortensia også kan skades af sen nattefrost, så derfor er det godt at vente til foråret med beskære dem.

Sådan beskærer du Hortensia

Om foråret klipper jeg alle de visne blomsterhoveder af lige over den første grønne bladknop, på den måde vil der komme masser af fine blomster.

Er busken for stor, eller blomsterne for tunge, kan du engang imellem forynge busken ved at skære en enkelt eller to af de ældste grene, af nede ved jorden, på den måde forynger du busken, samtidigt med at du beholder dens fylde.

Fjern op til maksimalt en tredjedel hvert år. Hvor hårdt du beskærer, afgør om busken holdes lille og kompakt, eller bliver en stor flot busk.

Synes du det hele er for vanskeligt, så køb en Hortensia “Endless summer”, den blomstrer både på nye og gamle grene.

 

Jeg elsker den noncelante måde farverne falmer på, den sarte rødmen og de charmerende fregner der kommer på blomsterne. Og HUSK at du kan klikke lige HER for at læse om hvordan du tørrer dem bedst, så de beholder farven.

Rigtig god efterårsferie derude

Kram

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også på pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

2 Comments

  1. Tina KH
    • Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *