Meltdesignstudio

fredag

28

april 2017

Tanker om min showhave:::CPH garden

Written by , Posted in Altanindretning, Blomster, Events, Havedesign, haveindretning, Havemesse, Havetips, Lir og Gear, Magiske haver, Materialer, Planter, Shopping, Steder, Trends, Urban farming

(vind biletter til CPH garden)

Som jeg teasede lidt for på instagram i sidste uge, kommer her et kik ind i universet og tankerne om min showhave til CPH garden.

Havedesign tanke rom min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio

I sidste uge blev der holdt pressemøde, for de danske havejournalister, og det var første gang jeg afslørede min showhave, og tankerne om den, for andre and et par få udvalgte.

Og sådan her ser den altså ud…

En vild og vidunderlig urban oase

Brygget på Bæredygtighed, biodiversitet og genbrug

Haven Vild og vidunderlig urban oase er et moderne bud på det ultimative uderum. Med kodeordene bæredygtighed, biodiversitet og genbrug, er det vigtigt for mig at lave en have der giver den almindelige have ejer nogle ualmindelige ideer, som er til at tage med hjem og bruge. Haven skal være vild og vidunderlig, eventyrlig og forførende og vil blive skabt som en fabuleren over den vilde grøftekant, barndomsminder om farver, lyde og dufte fra den danske grøftekant og sommereng.

Haven er en nytænkning af det moderne uderum, og viser hvor mange muligheder der er, selv i en meget lille have. Haven er en klimavenlig og moderne familieoase bygget af lokale og genbrugs-materialer og plantet til med robuste, spiselige, insektvenlige og vilde planter tilpasset det danske klima. Ved at bruge lokalt tilpassede plantearter, minimeres ressourcespild, mens biodiversiteten fremmes sammen med alle de dufte, farver og dyreliv, som plantevalget medfører.

Haven kommer til at rumme de største tendenser i haveverdenen lige nu, som udover bæredygtighed, biodiversitet og genbrug, er spiselighed, selvforsyning, regnvandshåndtering og en ophævelse af grænsen mellem inde og ude. Haven har en lav grad af vedligeholdelse, trods sit frodige udtryk, og vi tager teknik og apps i brug for at gøre den moderne dagligdag lettere også i haven, så den danner en perfekt ramme om den fremtidige families dagligdag.

Hm… ja , alt det på 50m2…( ;

Havedesign tanke rom min showhave CPH garden Dorthe Kvist Meltdesignstudio 2

Jeg ved at et af kriterierne som showhaven skal bedømmes efter er dette: En showhave er et showpiece, ganske som en tøjkreation på en catwalk….

Men min have er ikke en showhave i form af pompøsitet og blær og faldballader, det er en showhave der snarere (håber jeg) slår ud på barometret hygge, afslappethed og nytænkning af uderummet.

Det jeg vil med min showhave er egentlig bare at lave et vidunderligt uderum. Et sted man føler sig hjemme, har lyst til at slå sig ned, og føler sig omsluttet af dejlig natur, og kan forsvinde lidt fra den travle verden,

MEN jeg vil også gerne vise at begrænset plads, ingen hindring er, for at skabe et dejligt uderum, dyrke mad og blomster selv, og få tilfredsstillet alle sine sanser i uderummet.

Jeg vil også gerne slå et slag for at gamle kedelige haveregler, kan bøjes i lige den retning du selv har lyst til, og at man kan skabe et uderum, der er klimavenligt, bæredygtigt og lavet at lokale og genbrugsmaterialer, samtidigt med at det har et nutidigt og moderne udtryk.

-Men det jeg håber mest på er, at de der kommer og ser haven tænker wow, den vil jeg gerne have med hjem…

Jeg ved godt at jeg flere gange har bygget haver på TV, og til dagligt tegner haver alle steder i landet, men på en eller anden måde er det rimelig angstprovokerende at jeg skal lave en have som jeg selv synes er et stykke af mit hjerte, som så alle og enhver skal mene noget om, og ikke mindst en flok megadygtige branchefolk og nogle fine mennesker fra England.

Så jeg håber at du hepper med, og krydser fingre for min showhave, og hvis du smider en kommentar om hvad du tænker om haver, om tankerne og om det hele.

Og tjek lige hvor seje samarbejdspartnere jeg har med mig i haven (YAY!) Gardena, som har udviklet det mest blærede vandingsanlæg, styret fra en app, off course, og Peter fra min  favoritplanteskole Gardenshop Høsterkøb, har smidt en ordentlig bunke planter efter projektet HURRA for dem (o;

så kan du vinde biletter til CPH garden YAY!

Af bare begejstring over det hele udlover jeg nemlig (igen)  to biletter til CPH garden, og en  fin havedagbog fra Haveselskabet.

til 2 heldige vindere.

Så læg en kommentar, og smid et lod i puljen.

Så alt du skal gøre er, at følge med på Instagram (hvis du ikke allerede gør det) og lægge en kommentar her på bloggen om hvad du tænker om showhaven, når du ser tegningen, og læser teksten.

 

Ha´så en rigtig dejlig weekend

-Jeg hepper på tørvejr og solskin

KH

Signatur Dorthe

YAY!

16 Comments

  1. Karina Kaas Steensen
  2. Jane
  3. Mette Grauballe
  4. Vivian Bille Rasmussen
  5. Mariann Damkjær
  6. Anette Lund Andersen
  7. Tina Aa
  8. Gitte H
  9. Karin Brandt
  10. Louise Grave-Larsen
  11. Anne Mette / cuginak
    • Dorthe
      • Anne Mette / cuginak
    • Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *