Meltdesignstudio

torsdag

2

februar 2017

DIY ::: Et fad med forår

Written by , Posted in Blomster arrangement, Borddækning, DIY, Havetips, Planter, Trends, windowfarming

Det skal fejres skal det…

At det, der føles som den længste måned på året, har taget slut, og at dagen er tiltaget med en time og firetredive minutter

YAY!

(det er allerede 4 minutter mere end igår)

Og det skal fejres med forår i stuerne, se med her hvordan du laver

Et fad med forår

DIY Et fad med forår Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Lige nu er butikkerne så fulde af forårsløg, at det er svært at beherske sig, og en indkøbstur bliver en prøvelse i viljestyrke, og (alt for tit) ender med en cykelkurv fuld af perlehyacinter i stedet for aftensmad

DIY Forår på et fad Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Idag er jer faldet for en håndfuld blandede løgplanter

Et par hvide hyacinter, Muscari perlehyacinter, Mini påskeliljer, en julerose, et bundt kirsebærgrene og en smuk Echeveria der var tilovers fra julens dekorationer.

DIY Forår på et fad Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 1

Plant løgplanterne i lidt jord i et fad gerne på fod, og dæk jorden med pudemos. Et par perlehyacinter plantes i en lille krukke, julerosen i en smuk terracotta krukke, og læg så et husløg  sammen med gruppen, og du har et forårs stilleben med

et fad med forår…

(Det fine fad på fod er fra Ilse Jakobsen i Hornbæk, den glaserede krukke med perlehyacinter er fra Søstrene Greene)

a

Selvom den smukke Helleborus kaldes julerose, synes jeg den er et så fint forårstegn, når den skyder sine nøgne blomster op af jorden og lyser i jomfrueligt hvidt, så man bliver helt åndeløs. Og husk at du kan plante det hele ud i haven, når det er afblomstret, så har du glæde af alle planterne næste år også.

Rigtig god fornøjelse med at lave et fad med forår ( ;

Og HUSK det er  “Seedy sunday” på søndag, jeg skal så Chilli, hvad skal du så?

KH og kram

Signatur Dorthe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *