Meltdesignstudio

torsdag

15

september 2016

EAT::: Krydret æblesmør

Written by , Posted in DIY, MAD, Mad og Drikke, Trends

(Denneher opskrift vil du bare ikke gå glip af)

Når man lige får langet en kasse lækre æbler over hegnet af naboen, så skal der laves æblesmør, skal der.

EAT Æblesmør Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio

Som den havenørd/madøre jeg er, sylter jeg en del. Stikkelsbær, blommer, solbær, ribs, saft af brombær og rabarber.

Men æblesmørret er en af de aller mest populære af sylteting her i huset, og jeg må vogte over glassene, for at de ikke skal blive spist allerede inden det sidste låg er skruet på.

a

Æbler har jeg ikke mange af selv, men det har min søde nabo, og ofte er jeg heldig at få de dejlige æbler i pose og kassevis over hegnet, for naboen ved at æblerne er i høj kurs her på matriklen.

Mange af dem presser vi i juiceren, og skyller ned med stor fryd, men andre havner i gryden og bliver til den lækreste æblesmør

Opskriften får du lige her:

Start med:

1 kg æbler

1dl æblecidereddikke

1,5 dl vand

Skyl æblerne og skær dem i stykker. Fjern stilke og dårlige pletter, men behold kernehuset, det indeholder pektin, der er med til at stive mosen.

Kog æblerne i vand og eddike, til de er helt møre (ca. 45 minutter) og mos dem gennem en sigte.

Til 1/2 liter mos bruges:

200 gr sukker (bland evt. 2/3 rørsukker med 1/3 muscovadosukker )

1 tsk kanel

2 tks lakridspulver

1/2 vanillestang

3 hele allehånde

3 nellikker

2 kardemomme kapsler

1 stjerneanis

1 nip havsalt

Sukker, kanel, lakrids og vanille puttes i mosen, og resten af krydderierne puttes i en spiceball, eller et stykke gaze, og puttes i mosen.

Kog det hele i ca. en time, og skru så ned og lad mosen småsimre i 2 timer. Rør lidt i den i ny og næ.

Læge n klat på en tllerken og træk en finge rigennem, hvis ikke mosen løber ud, er den færdig.

Put æblesmørret på skoldede glas.

Serveres på boller eller grovbrød, med en kop varm te.

EAT Æblesmør Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio 2

Nu mangler jeg bare at stikke ind til naboen, med et par glas, som tak ( ;

Velbekomme!

 

Er der noget særligt du er vild med at sylte fra haven ? en opskrift jeg bare ikke må gå glip af ?

 

KH Dorthe

 

Psssst!

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *