Meltdesignstudio

mandag

10

august 2015

Havetips ::: Sådan skaber du rum i haven

Written by , Posted in DIY, Havedesign, haveindretning, Havetips, Materialer, Trends

Et af de ønsker der ni ud af ti gange befinder sig øverst på ønskesedlen, når jeg skal lave haver til mine kunder, er rum i haven.

“Jeg vil gerne have hyggelige rum i haven, med forskellige oplevelser, og gerne så man ikke kan overskue det hele på en gang”…..

-er en af de sætninger jeg har hørt allerflest gange.

Og det kan jeg godt forstå

Rum i haven giver grund til at komme hele haven rundt, rum i haven giver forskellige oplevelser, rum i haven giver mulighed for at betragte haven fra forskellige vinkler, og gør haven brandhyggelig

Min egen have er fuld af forskellige rum, og hvordan jeg har gjort vil jeg dele med dig i denne lille blog-serie om rum i haven, for det behøver nemlig ikke at være særligt vanskeligt

Et af de tricks jeg synes har en gevaldig effekt, når man vil lave rum i sin have, er indgange, altså porte, portaler kald det hvad du vil.

Jeg elsker at markere indgangen til et nyt rum ved en form for indgang. Det kan være en pompøs og romantisk rosenbue, det kan være to opstammede træer, det kan være en pergola, en låge

Eller som her, en simpel port mellem to bede, som jeg har lavet af et par lange hasselgrene jeg har banket ned i jorden, og bundet sammen med jutesnor.

Sådan skaber du rum i din have Foto og styling Dorthe Kvist Meltdesignstudio (3)

Op af grenene har jeg plantet pralbønner, der med sine frodige grønne blade og smukke røde blomster, giver lige præcis den lidt vilde og tilbagelænede stemning jeg har brug for, sammen med de farvestrålende dahliaer der vokser i bedet.

Jeg kan lide at kigge igennem haven, både den ene vej og den anden, så derfor er jeg glad for den spinkelhed som porten giver, samtidig med at den kraftigt markerer at man bevæger sig fra et rum til et andet.

-sværere behøver det ikke at være ( ;

en port kan dele haven op i rum, og denneher kan du lave på ti minutter

God fornøjelse

 

-Dorthe

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *