Meltdesignstudio

fredag

20

november 2015

DIY:::Koldsåning, sådan gør du

Written by , Posted in DIY, Havedesign, Havetips, Planter, Trends

Efter dage med trommende regn mod ruden, plæne som en glidebane og en vejrudsigt der lover sne i weekenden

trænger jeg til forårsfornemmelser, sommerdrømme, og jord under mine negle

Så jeg vil kaste mig over en seriøs gang kold såning. For det er lige nu at du kan planlægge en gigantisk blomsterfest i din have de næste par år.

Mange stauder og de to-årige kan nemlig sås nu, de er kuldekimere, det vil sige at frøene skal have en kuldeperiode for at kunne udvikles og spire.

Akelejer, stokroser og valmuer er nogle af dem der skal koldsås.

Koldsåning er egentlig det der sker helt af sig selv ude i naturen, når planterne selv smider sine frø i efteråret, så der dannes nye planter til foråret, når vinteren er slut.

MEN hvis du sår dem selv, er du lidt mere herre over hvor de smukke planter skal stå, når de kommer op, og du er i stand til at give dem de bedste betingelser for succes.

a

Jeg har samlet frø fra en uidentificeret smuk skærmplante, morgenfrue, kongelys og fra broncefennikel

og så har jeg fået et par kapsler af min nabo Annete´s lækre rosa kæmpevalmue, som Ella og jeg forelskede s i da vi passede hendes have i sommer

De skal alle i jorden nu

Du gør sådan her:

d

  • Fyld en kasse med så-jord
  • Vand den godt igennem
  • drys frøene ud på jorden og dæk dem med det der svarer til 2x frøets diameter, bland evt. lidt sand i den jord du dækker med (for at der ikke skal vokse alger på jorden)
  • Stil kasserne et sted udenfor, dert skal ikke plaske regn ned i dem, men de må heller ikke tørre ud
  • Tjek dine kasser vinteren igennem, de skal være fugtige men må ikke mugne
  • Væbn dig med tålmodighed, for der sker ikke noget før en gang i foråret, der vil de begynde at spire

Glæd dig over at du har fået dine frø i jorden allerede nu, for

“dem der sår først får blomster der er størst”

Det er nemlig sådan at planterne bliver bedre større og sundere ved at blive koldsået frem for at blive sået i foråret.

 

Nu glæder jeg mig bare til det bliver forår (;

 

Rigtig god weekend til dig

Vi ses derude

( ; Dorthe

 

PS frøene er fra Nelson garden og redskaberne fra min egen kollektion af bæredygtigt havegear du kan bl. købe det HER

PSSSSSST!

HUSK at du kan følge bloggen på E-mail, så går du ikke glip af et eneste indslag

Og du kan også følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *