Meltdesignstudio

mandag

13

oktober 2014

Værktøjs test:::Bosch multiklipper

Written by , Posted in Altanindretning, Havedesign, Havetips, Lir og Gear, Materialer, værktøjsanmeldelse

Jeg er vild med formklip, og så er jeg vild med den vilde havestil, og de to ting kan for nogle godt være lidt af en selvmodsigelse.

Men for mig skaber formklip balance i haven , og leverer struktur og form når den vilde have bliver for vild. For som lys og mørke, højt og lavt, spidst og rundt, er formklip og vildskab hinandens modsætninger, og med disse kan man skabe den helt perfekte dynamik og spænding i haven……

Værktøjstest Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio cordless 8

Så det er nok ikke svært at gætte at jeg har en del formklip i min have. Jeg har klippet med håndsakse, og fancy engelske og smukke boksbom-topiary-sakse, men jeg bliver alt for hurtigt træt i mine hænder. Så derfor tester jeg den lille handy Isio ledningsfri multiklipper fra Bosch. Det er en let og handy lille sag der ligger fint i hånden. Den har lithium batteri, oplades før man tager den i brug, og er derved ledningsfri, hvilket er en kvalitet i sig selv.

sådan skifter du til hækkeklipper Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio multiklipper test

Med et lille klik kan man skifte bladet fra at være en græsklipper, til en lille hækkesaks, og det fungerer godt og er super nemt.

Værktøjstest Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio cordless 3

Hækkesaksen er nem at klippe mine buksbomkugler i form med, og den har ingen problemer med de små grene, dog ville jeg ikke bruge den til større og kraftigere hække, trods det nye antiblocking system, der gør at den ikke låser ved større grene, men langsomt ændrer rytme til den får kål på grenen….

Værktøjstest Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio cordless 2

Men den virker ikke farligere end at jeg godt tør overlade den til en haveglad seks-årig….

Værktøjstest Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio cordless 5

Græstrimmeren tager de uldne kanter i en ruf (også i regnvejr) og kører godt og stabilt og længe nok til at jeg kan nå at ondulere hele haven.Værktøjstest Dorthe Kvist Meltdesignstudio Bosch Isio cordless 1

Og som en ekstra bonus kan der monteres en spraybeholder, så værktøjet forvandler sig til en sprøjte fidus (til meget meget stor morskab for en haveglad seks-årig)

Jeg er vild med dette lille haveværktøj, som jeg spår en travl fremtid i min let vilde have. Jeg vil bruge den til at klippe kanter og trimme kugler, når udtrykket bliver for vildt og uglet. Umiddelbart synes jeg at featuren med spraybeholderen var lidt fjollet, men ved nærmere eftertanke så tror jeg det kan blive nyttigt hvis vi igen får et bladluse år, som det der var i forsommeren……

Alt i alt en handy lille sag, til stor nytte.

Klart et et must i den lille have, og en kæmpe hjælp til de mindre ting i en stor have.

 

Ved du at du kan følge mig på Facebook? eller Instagram ? og ja, jeg er også pinterest eller du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få guiden : Sådan får du mere tid og mindre stress i en endnu flottere have

2 Comments

    • melt_admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *