Meltdesignstudio

tirsdag

21

august 2012

Hent din medicin i haven ::: Go´morgen DK

Written by , Posted in Havetips, Mad og Drikke, Planter, Udenfor kategori

[facebooklike]

Idag var jeg inviteret til at fortælle om helbredende urter på Go´morgen Danmark

se HER hvordan det gik

Udklip urtemedicin

Hent din medicin i haven

For hver en sygdom gror en plante, har en klog præst engang sagt.

Forkølelse, ondt i halsen, menstruationssmerter og oppustethed, er alle småskavanker mange bøvler med dagligt.

Der er nu ingen grund til at styrte på apoteket og bruge en formue på alle mulige mere eller mindre syntetiske præparater, når du kan gå lige ud i naturen, eller altankassen, og hente din egen medicin.

Mange synes dog stadig at der er mystik og hekseri forbundet med urter der kan helbrede. Så for at vise at det ikke nødvendigvis handler om mystiske gamle urter som skal plukkes ved daggry af en jomfru, har jeg samlet lidt af de aller mest almindelige sager, som de fleste allerede kender til ., og fortæller om hvad de kan bruges til.

Mod hovedpine anbefales bla.:

Timian :Timian indeholder den flygtige olie thymol, som er stærkt bakteriedræbende. Planten er god mod menstruationssmerter, diarré, hoste, hovedpine, halsonde og tømmermænd.

Basilikum:Er appetitvækkende og fordøjelsesfremmende. Medicinsk bruges den mod nervøsitet, søvnløshed, svimmelhed, kvalme, kolik, hoste, halsbetændelse, anti-aging, kighoste, migræne, og til forøgelse af mælkeproduktionen hvis man ammer. Den er styrkende, betændelseshæmmende, bakteriedræbende, muskelafslappende, beroliger maven, stimulerer binyrebarken og skulle hjælpe på potensen og frugtbarhed.

Blandt oldtidens urtedoktorer var basilikum en af de mest omdiskuterede urter. Flere mente, at den fremkaldte had, ondskab og bagvaskelse. Ja, den kunne ligefrem få skorpioner til at vokse frem i hjernen på folk, der bare lugtede til den. Andre mente tværtimod, at den kunne jage trolddom, hekse og det onde bort. Derudover kunne den helbrede en mængde sygdomme. På landet i Mexico blev den af og til bragt med i lommerne på personer, der ønskede, at en elskeds øjne skulle falde på dem.

Salvie : Salviete virker mod halsbetændelse, hoste, snue, træthed, appetitløshed og oppustethed. Bemærk, at den som mange andre lægeurter er giftig i større mængder

15 Basilikum som bunddække13 Timian18 Salvie

Oppustethed og fordøjelsesbesvær kan lindres med bla.:

Basilikum og Salvie(Se ovenstående)

Purløg :Er god for fordøjelsen, styrker appetitten og virker også mod forhøjet blodtryk.

Røllikke : Røllike Yarrow (Achillea millefolium)
Røllike har været anset for at være hellig af forskellige folkeslag over hele verden. Druiderne brugte den til at forudsige vejret, mens den i det gamle Kina blev brugt til at tyde I-Ching spådomme. Røllike blev brugt som en amulet i Skotland, man mente den havde kraft til at beskytte mod ondskab. Den var kendt som et pålideligt sårhelende middel af korstogsriddere og af tømrere der kom til skade, den har poetiske navne som “græsset der stopper blødning”, “tømrerens udrenser” og “soldatens sårheler”.

Røllike indeholder Flavonoider af antioxidant typen der virker mod åreknuder, karsprængninger, blå mærker, stær, inflammation, åreforkalkning, gigt og svaghed i bindevævet. Indeholder desuden et betændelsesnedbrydende molekyle, der virker ved nervebetændelse, prostata, led betændelse og blærebetændelse. Kan benyttes til influenza med høj feber og hovedpine, hvis man tillige bruger lavendel, cypres og citron. Røllike kan bruges ved fordøjelsesproblemer som luft i maven, kolik, kramper og forstoppelse. Og den forbedrer optagelsen af næring.

Mynte : Mynte virker fordøjesesfremmende og modvirker luft i maven. Omslag med mynte lindrer ved insekbid og kløe og myntete er godt mod menstruationssmerter.

12 Purløg16 A pebermynte

 

Lider du af menstruationssmerter så prøv dig frem med :

Timian og Røllikke( se ovenfor)

Rosmarin : Rosmarin er meget rig på stærke anti oxydanter, og rosmarinolie er desinficerende. Rosmarin virker afslappende, vanddrivende og stimulerende på kredsløbet. Fremmer hukommelsen og blodtilførslen til hjernen og kan afhjælpe menstruationssmerter. Det anbefales at gurgle munden med udkog af urten mod blister. Gravide bør begrænse brugen af rosmarin, da den er giftig i store doser.

14 Rosmarin

Forkølelse, snue, hoste og ondt i halsen:

Timian og salvie (se ovenfor)

Purpursolhat: Echinacea styrker immunforsvaret, virker mod forkølelse, influenza, ondt i halsen.

Hvidløg :Ikke en urt , men et løg du nemt kan dyrke i haven. Er stærkt antibakterielt, blodtrykssænkende, blodfortyndende og virker også mod hudsvamp, cancer, sukkersyge.

Ingefær :Ingefærknolden har blodfortyndende, bakteriedræbende og kolesterolnedsættende egenskaber. Ingefær menes at lindre hedeture, leddegigt-smerter, kvalme forårsaget af søsyge, graviditet og kemoterapi.

Karse : Karse er sprængfyldt med C-vitamin -og skulle du imidlertid være ramt af gigt, hovedpine eller lammelser, så er det om at spise løs,
for karse har siden middelalderen været kendt som et lægemiddel, og siges endda også at have blodrensende og urindrivende egenskaber. Nogle kalder karse for køkkenets pencillin.

12 purpursolhat (2)

Huden :

Aloe Vera : er en fantastisk helbredende stueplante. Og du kan brække et stykke af bladene og smøre det direkte på bumser, solskoldninger, brandsår og putte det i hovedbunden mod skæl. Der laves også en juice af Aloe Vera som virker mod mavesår, lede gigt og den giver fornyet energi.

Ginko Biloba :også Kaldet tempeltræ, indeholder stoffer der fremme  blodtilførslen til hjernen, hvorved man føler sig friskere og husker bedre.

Hvordan :

Salvie , Rosmarin , timian og Myntekan drikkes som te. Put en kvist eller to i en kop og overhæld med kogende vand. Lad det trække i et par minutter.

Urterne kan også tørres og bruges på samme måde.

Purpursolhat :Du kan lave din egen mikstur ved at overhælde 1 dl hakkede rødder, blade og blomster af solhatten med 5 dl vodka og lade det trække i et glas med skruelåg i 1,5 måned.

Tag en teskefuld tre gange om dagen for at forebygge forkølelse i en måned. Hold derefter en pause.

Karse, basilikum og purløgspises friskt som det er.

Hvidløg og ingefær :Kan puttes i maden og koges eller steges, men er mest effektiv i rå tilstand. Tyg et fed hvidløg hvis du er rigtig barsk, eller krads det henover et stykke ristet brød , dryp med olie og salt og spis det. Ingefær kan puttes i teen, i en smoothie eller presses som juice, gerne sammen med æble, gulerod og appelsin.

Røllikke : bruges frisk eller tørret som te, eller som snaps, sådan her: lad røllikkeblomsterne tørre i solen et par dage. Læg dem i et syltetøjsglas og overhæl med f. eks. Svendborg snaps så det dækker, og lad det trække i syv dage. Fortyndes ca. 1:3.

Ginko Biloba :Bladene tygges som de er, eller de bruges som te

16 Myntete 3

God fornøjelse og god bedring

(; Dorthe

3 Comments

  1. Lone Munk-Knudsen
    • melt_admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *