Meltdesignstudio

tirsdag

26

april 2011

Guerilla gardening

Written by , Posted in DIY, Havetips, Planter, Steder

Og what the f*.. er nu det ?

Jeg har været en tur i Amsterdam i påsken for bla. at fotografere. Her er de mestre i denne diciplin, som jeg vil forklare lidt om her…

Guerilla gardening opstod som en slags miljøpolitisk bevægelse i 1973 , da en gruppe i New York omdannede en forladt grund i byen til en blomstrende have. Guerilla gardening er en slags politisk havearbejde, eller plante grafitti om man vil, som primært udføres af miljøforkæmpere. Det er en slags grøn udgave af BZ-bevægelsen, og  går i store træk ud på at man overtager et stykke jord, hvor man så dyrker blomster eller andre afgrøder. Guerilla gartnere gør det for at genindtage jorden , der ofte har været forsømt, forskønne den, og give den tilbage til folket.

Tulips

Smukt…  Guerilla gardening i Amsterdam

Nogle gør det som et modsvar til den golde asfalt og flisebelægning i byerne, ved at så blomster i sprækker med jord – på den måde kommer der lidt grønt og farver i det ellers grå bymiljø.Det er for at forskønne  omgivelserne for sig selv og andre, det handler også om stolthed over sit hood, sit kvarter ….

badekar

 Hvad som helst kan bruges til at sprede det glade budskab

Et andet formål med guerilla gardening og planter i byerne er at bekæmpe forureningen og klimaforandringerne, idet planter dels giver skygge og dels optager CO2. Guerilla gardening finder sted over hele verden; i mere end 30 lande. Mange af guerilla gartnerne dyrker et fællesskab  og du kan melde dig ind her.. guerillagardening.org.

3 fotos

Og i disse miljøtider, kan jeg kun på det varmeste opfordre alle til altid at være bevæbnet med et par poser frø i håndtasken, som man lige kan drysse ud i kedelige rabatter,triste parker, eller langs naboens kedelige plankeværk….

Det skal lige siges at det kan være en fordel at udføre guerilla gardening efter mørkets frembrud, og lige kigge sig over skulderen, da det betragtes som civil ulydighed….

( Så du har naturligvis ikke hørt det her..)

bed

Guerilla Gardening er ikke noget ukendt fænomen i Danmark
I 1996 lavede gruppen Økologiske Igangsættere en happening kaldet Have på en nat, hvor de omdannede et tomt stykke jord på Guldbergsgade på Nørrebro i København til en have på en nat. Omkring 1.000 mennesker deltog i projektet.

Jeg spår Guerilla gardening en stor stigning på trend-barometret i hele denne dejlige grønne miljø-bevidste bølge, som er opstået i slipstrømmen på den store væmmelige finanskrise , og jeg vil bemærke at det ikke kun er en sport for fodformede miljøaktivister med fast medlemsskab i Greenpeace, men også  snildt kan udføres i høje hæle mens man nipper  til sin caffe-latte …

så bare kom igang, og lad os gøre vores bydel grønnere, lækrere, sundere og sjovere….

guerilla-gardening.gif

Image: Google images

Velegnede frø til guerilla gardening : Morgenfrue, Cosmos,  Kornblomst, Blomsterkarse, Zinnia og solsikker, og kom bare igang slut April er det helt perfekte tidspunkt.

Grønne uderum

Er de også idet hele taget rigtigt gode til i Amsterdam. Og det er ikke noget med..uuh jeg har lige læst i et dameblad at det er trendy, at så noget grønt i min altankasse…næææ, det har de tilsyneladende været gode til længe, kan man se i gader, langs kanalerne og på husbådene.

Det glædede mig at se en så stor stolthed over at dyrke sit uderum, hvor småt det end måtte være, og gøre sin bydel så grøn som mulig…se bare på gaden her

grøn grøn gade

Og her snakker vi bare en lille gade med smalt fortov..

Grøn gade

Buksbom og blåregnbalje

Buksbom og blåregn

Grønne facader

Og flotte grønne facader

DSC_0014DSC_0022

Klatrehortensia, nem at have med at gøre, tåler skygge, og får dejlige hvide blomsterskærme senere på sommeren

DSC_0146

Urtehave på fortorvet

husbådHusbåd tulipantræ

Jeg har engang hørt fra en gammel sømand at planter ikke har noget at gøre på en båd…men det gælder vist ikke for husbåde….Først en bambusnørd, og så en poetisk symfoni af syrener tulipan træ, pampasgræs og kastanie

Og hvad kan vi lære af det…

Jo,  at alt kan lade sig gøre for at få et grønnere byrum,  at der er ikke et uderum der er for småt til at blive dyrket, og det i det store og hele handler om kærlighed, et par frø og masser af vand.

SÅDAN !

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *